Galileo får lavprisaftale med SAS

Med aftalen mellem Galileo og SAS får Galileos rejsebureau-kunder fuld adgang til alle SAS’ lavpriser, herunder Snowflake.



Niklas Andréen, nordisk direktør for Galileos ejer, amerikanske Cendant, siger i en pressemeddelelse:

“Nuværende Galileo-kunder i Norden får uden ekstra omkostninger adgang til SAS’ lavpriser.”



Dét er en hentydning til, at Nordens største reservationssystem, Amadeus, fra årsskiftet vil opkræve 0,25 euro pr. klik fra rejsebureauerne ved bestilling af SAS’ lavpriser, stigende til 2,5 euro i 2007 – penge skal dække Amadeus’ lavere indtægter fra SAS for at distribuere SAS’ lavpriser.



Robin Kamark, Senior Vicepræsident hos SAS, siger i samme pressemeddelelse:

“SAS anerkender vigtigheden af rejsebureauerne, men det er vitalt at vi sænker distributionsomkostningerne.”



Take Off har skrevet flere artikler om emnet – læs dem ved at skrive: klik-sagen i hjemmesidens søgefunktion.



HB


Skrevet af