Los Angeles passagerer savner direkte SAS-rute

For to år siden var der Routs-konference i København, året efter i Dubai, og i år i Stockholm, hvor flyselskaber og lufthavne mødes for at handle. Denne gang er der i følge Berlingske Business 2.500 deltagere, når workshoppen starter i dag.



I samme anledning har man fra Københavns Lufthavn oplyst, at der er 29.929 som i fjor fløj fra København til Los Angeles, og af gode grunde var nødt til at skifte fly, for der er ingen direkte rute. Fra samme data oplyses, at tallet til Aalesund 11.000 og 18.126 passagerer til Phuket.



Den med Phuket er næppe så interessant – for her klarer charterflyene snart sagen. Endelig vil de fleste gerne have et par dage i Bangkok undervejs.



Nok så vigtig er Los Angeles, hvor SAS nåede at få 30 års jubilæum over Nordpolen, inden ruten på et tidspunkt i 80èrne blev flyttet til Osaka i Japan, som kort efter blev lukket på grund af jordskælv.



I dag er San Fransisco højere på SAS ønskelisten. Der er også vældig mange krydstogtgæster fra Californien, som starter i København



Til JFK er over 26.000 passagerer fra København, men det er sikkert fordi både Lufthansa og British Airways har flere forbindelser til denne lufthavn i New York. Ellers er Newark er i top for direkte fly fra København, både med SAS og Continental.



Om det lykkes for repræsentanter fra Københavns Lufthavn at få endnu et par langruter til København vides ikke. Rygterne siger, at Delta er på vej med JFK. – København.



Men allerede i går sivede det, at værterne i Stockholm i dag kan fortælle om en ny, direkte rute fra Arlanda til New York. – Måske den København skulle have haft.

-ejv


Skrevet af