Sverige indfører Nordens højeste afgifter

Flypassagerer skal man passe på. Det siger amerikanerne, og så siger alle andre det også. Efter 11. september er sikkerheden skærpet efter amerikanske krav i alle europæiske lufthavne.



I Arlanda Lufthavn, der tilhører Luftfartsverket, betaler SAS ligesom i København en sikkerhedsafgift pr. passager, som i Danmark er 27 kr. i Finland ca. 20 kr., I Norge er den 42 norske kroner, mens der ikke betales afgift i de mange mindre lufthavne i Norge. Det har heller ikke været tilfælde i Sverige, men fra 1. oktober har det svenske politi ikke mere tid til at tage sig af den opgave. Det skal der sikkerhedsfolk til, og det skal betales.



Den svenske regering er af den opfattelse, at regningen blot sendes videre til passagererne. Sikkerhedsafgiften i Arlanda bliver, når den indføres til oktober, Nordens højeste, nemlig cirka 45 sv. kr., og den bliver formentlig det samme i provinsen.



For SAS betyder det en ekstra udgift på over èn milliard sv. kroner fra oktober, hvis billetpriserne ikke kan bære forhøjelsen.

Skrevet af