600.000 evakueret i Florida

Det er sæson for orkaner i Caribien, men sæsonen er heldigvis kommet meget sent i gang. Bortset fra en mindre tropisk storm, Alex, har der ikke været grund til at give vejrsituationen navne.



Men for kort tid startede Bonnie, som en mindre orkan, der ramte Jamaica og nu er trukket ind over Florida som tropisk storm med heftige regnskyl, er det orkanen Charlie, der er helt anderledes truende.



Den ligger ind over Cuba og har kurs direkte mod Florida, hvor 600.000 mennesker indtil nu er evakueret fra de nære kystområder. Charlie kan som så mange andre orkaner nå at gå i opløsning, inden den rammer Florida i dag, men det er ikke sandsynligt.



Der er ikke mange krydstogtskibe i Caribien for tiden. De fleste er alle mulige andre steder som Europa, Alaska og Nordamerika. Blandt undtagelserne er de fem store megaskibe i Voyager-klassen fra Royal Caribbean, men de er så store, at de med deres stabilisatorer ikke bliver voldsomt påvirket. Bortset fra, at kaptajnen ikke kunne drømme om at gå direkte ind i en orkan. Der er rigelig tid til at gå udenom.



Orkansæsonen er normalt forbi i slutningen af oktober, men i år er den altså startet sent, så måske kommer også november med på skalaen.



Det er drengeår i år, hvad orkaner angår. Derfor er man startet med Alex, efterfulgt af Bonnie, og nu følger så Charlie. Til gengæld bliver den næste en pige og på den måde videre.



Ejv.

Skrevet af