SAS risikerer dobbelt kartelbøde

Det vil nemlig i så fald være anden gang, at SAS bliver idømt bøde for ulovlig kartelvirksomhed, og ifølge nye bøderegler fra 2006 kan EU-Kommissionen fordoble bøden til flergangssyndere.



»Hvis SAS bliver ramt af denne regel, så kan bøden blive forhøjet med op til 100 pct. i forhold til den bøde, de ellers ville have fået,« siger advokat Morten Nissen, der arbejder for det amerikanske advokatfirma McDermott Will & Emery i Bruxelles til Børsen.



EU-Kommissionen idømte i juli 2001 SAS og det daværende Mærsk Air kartelbøder på henholdsvis 39,4 mio. euro (ca. 294 mio. kr.) og 13,1 mio. euro (ca. 98 mio. kr.) for at koordinere konkurrencen med hinanden på en række ruter i Norden og på ruter til Frankfurt og Venedig i strid med EU-reglerne.



SAS appellerede Kommissionens afgørelse til EF-Domstolen, der imidlertid gav Kommissionen fuldt medhold i juni 2005.


Skrevet af