SAS splittes i fire selskaber

Hidtil er SAS-flyene drevet fra Sverige, herunder myndighedskontrollen. Men nye EU-krav gør det umuligt eller besværligt at opretholde den konstruktion.

Derfor får de tre skandinaviske SAS-selskaber og selskabet, der driver de interkontinentale flyruter, nu hver sin luftfartstilladelse.



”Det giver en mere enkel organisation og gør det muligt for os at reagere hurtigere,” siger Susanne Larsen, adm. direktør for SAS Danmark til Jyllands-Posten og tilføjer: ”Fordelen er, at hvert land nu får et fuldt integreret flyselskab med lokal kommerciel og driftmæssig kontrol.”



Samtidig kan de danske myndigheder dermed føre direkte kontrol med danske SAS-fly. Det har hidtil ikke været muligt, da flyene har fløjet på en skandinavisk luftfartstilladelse.

Det medførte sidste år skarp kritik fra Rigsrevisionen, efter at SAS i en årrække havde gennemført over 6.000 ureglementerede flyvninger.



Den situation bliver nu ændret da de lokale myndigheder i Danmark, Norge og Sverige, skal gennemføre tilsyn med de lokale selskaber, skriver avisen.

Skrevet af