Nordmænd udfordrer Scandlines

Det store norske rederi har sendt en klage over Scandlines til de tyske monopolmyndigheder samt til EU-kommissionen for at få adgang til færgehavnene i Rødbyhavn og Puttgarden, fortæller den daglige leder Olav Brein til Lolland-Falsters Folketidende.



Fosen Trafikklag har over 2000 ansatte, og rederiet vil lade to færger bygge, hvis man får adgang til havnene i Rødby og Puttgarden. Og overfarten bliver til konkurrencedygtige priser, lover nordmændene.



Rederiet var også med i den klage, der blev behandlet for få år siden, men stoppede da Easy Line gik konkurs.



Hos de tyske monopolmyndigheder, Bundeskartellamt, bekræfter informationsmedarbejder Irene Sewczyk, at man har modtaget en klage fra en konkurrent til Scandlines. I første omgang har man bedt Scandlines om at redegøre for sit syn på sagen.






Skrevet af