Swiss boomer fra København

Swiss’ rute mellem København og Zürich havde i årets første halvår 51 % flere passagerer.



”En kombination af dygtigt salgsarbejde, at Swiss er i SAS og partners aftale med mange danske firmaer samt at Swiss har indsat større fly på ruten,” siger John Nielsen, country manager for Lufthansa i Danmark, og nu salgschef for Lufthansa-ejede Swiss.



Swiss flyver på hverdage tre gange mellem København og Zürich, Swiss’ hovedlufthavn.



Også Lufthansa er over budget mellem Danmark og Tyskland. Stigningen er over 10 % i forhold til i fjor.



Lufthansa har tre daglige fly fra Kastrup til Frankfurt samt tre til München. Ligeledes har selskabet tre daglige fly mellem Billund og Frankfurt. ”Udviklingen på denne rute har været meget positiv – selv om der er plads til flere passagerer,” siger John Nielsen til Take Off.





HB

Skrevet af