Virgin med i det pæne selskab

Virgin Atlantic, et af verdens bedste flyselskaber, kan stadig provokere – senest har Sir Richard Bransons selskab tilbudt fattige British Airways at købe dets Concorder for et to-cifret milliardbeløb, hvilket BA takker nej til. Men nu er Virgin netop kommet med i det pæne selskab af Association of European Airlines.



Virgin Atlantic, der næste år fejrer 20 års fødselsdag, flyver fra London (Heathrow og Gatwick) og Manchester til en snes destinationer i USA, Caribien, Afrika og Asien med sine 12 Boeing 747’ere og 14 Airbus A340.



AEA tæller alle de store europæiske flyselskaber som Air France, Alitalia, Austrian Airlines, British Airways, CSA, Finnair, Iberia, Icelandair, KLM, LOT, Lufthansa, Malev, Olympic Airways, SAS, SN Brussels Airlines, Spanair, Swiss og TAP Air Portugal.

Skrevet af