Flyv noget mindre til New York

Det er Federal Aviation Administration som stemplet den store lufthavn som den med flest trafikpropper pga. de mange fly. Dermed kan FAA beordre flyselskaberne, primært på amerikansk indenrigs, til at reducere antallet af flyvninger til lufthavnen. FAA kan også tvinge udenlandske flyselskaber til at beskære deres betjening af Kennedy-lufthavnen, skriver Reuters.



Den amerikanske transportminister er af præsident Bush blevet beordret til at finde en løsning for generelt at nedbringe det rekordhøje antal forsinkelser på flyvninger i USA.



For tre år siden blev Chicagos O’Hare-lufthavn tvunget til at reducere mængden af flyvninger, efter den havde fået stemplet “Niveau 3″ for trafikkaos pga. for mange fly.



”Vi vil ikke næste sommer have de samme mareridtsforsinkelser fra Kennedy som vi denne sommer,” siger FAA’s chef. FAA vil højest tillade 80 flyvninger i timen. Eftermiddage er travleste tidspunkt – denne sommer var der op til 110 flyvninger i timen. Det har lufthavnen ikke kapacitet til – og det giver de store forsinkelser.



Lufthavnsmyndighederne i New York siger, at FAA’s krav om max 80 flyvninger i timen på JFK vil være på niveau med sidst i 1960’erne.



“FAA vil simpelthen smække et skilt op med teksten “Alt Udsolgt,” og så ellers bare gå væk fra problemet,” siger New Yorks lufthavnschef.



Det er bl.a. JetBlue Airways og Delta Air Lines, man vil have til at reducere deres mange flyvninger på Kennedy. Lavprisselskabet JetBlue har hovedbase på netop JFK.

Skrevet af