Fredagsklummen

PROTESTERNE fra kunderne raser i amerikanske og britiske aviser. Hvor slemt er det med truslerne? Ville terroristerne overhovedet have haft en chance for at gennemføre deres planer i London ? Hvorfor skal vi smage på babymaden? Hvorfor skal vi stå i kø i timevis, når vi er ganske almindelige, uskyldige passagerer ? Hvorfor er det farligt med en flaske whisky (leveret ved gaten som i USA)? Skal vi ikke helst tage tøjet af og være nudister, når vi er i luftrummet?



Blot et lille uddrag med en vis relevans. Toppen kom forleden i et læserbrev, hvor en læser fastlog, “at der var godt, at en vis Mr. Reed (det var ham med et tilsyneladende sprængstoflignende ting under skoene) ikke havde sprængstof i sine underbukser!!” Så skulle vi jo også have taget dem af i sikkerhedskontrollen.



At man en overgang ikke måtte have håndtasker med de vigtigste fornødenheder, undertøj, vigtige kontrakter, tegninger til et ny skyskraber i New York, værdipapirer i det hele taget med i kabine sammen med en avis, er og var, helt ude i hampen.



MAN HAR HELE tiden vidst, at sprængstof kan være flydende. Hvorfor er det så først nu, det er forbudt at tage vand og taxfree varer med til Storbritannien og USA? Hvis det havde udgjort en risiko, burde det være stoppet for længst. Samtidig kan det ikke være nogen sikkerhedsrisiko med en flaske fra taxfree med banderole – og slet ikke hvis den, som det allerede sker i USA, udleveres ved gaten til oversøiske fly.



Det hele var jo ikke noget problem, hvis det var ligeså sikkert at sende bagagen med i flyets bug, som selv at tage den med, men det er det desværre ingenlunde. Lufthavnenes bagageanlæg kludrer dagligt, og et flyselskab kan ikke vente på bagage, som ikke når frem. Jeg har set folk blive frataget en håndtaske ved gaten til et amerikansk indenrigsfly – med forsikring om, at den ville blive udlevet ved ankomsten til New York. Den er ikke fundet endnu – det er fem år siden.



LIGE FØR terrorplanerne i London fandt sikkerhedsledelsen, TSA, i Amerika ud af, at det nok ikke er farligt med lightere om bord. I går kom meddelelsen om, at man da vist nok godt kunne kontrollere skoene i scannings- portalen. Det har man vidst i Københavns Lufthavn i mange år. Og Reed havde vel næppe sprængstof. I givet fald var han gået ind på toilettet og sprængt flyet i luften.



På langt sigt kan de herskende forhold skære drastisk ned i flytrafikken. Lufthavnene har en meget stor del af deres indtægter på taxfree salg, timelange køer gider folk ikke i længden. Hvis man ikke kan tage væsentlige ting af sine ejendele med – og ikke kan være fuldstændig sikker på at få sin bagage ved ankomsten – vælger folk andre muligheder.



Rent bortset fra, at pengene fosser ud af flyselskabernes kasser via timelange passagercheck – i går returnerede et United-fly fra London til Boston på grund en nervesvækket kvinde med en skruetrækker.



Paradokset er, at når folk bliver spurgt om de er bange for at flyve, svarer de nej. Bliver de spurgt om de nye sikkerhedsregler, og ventetider kan få dem til at vælge andet transportmiddel, svarer de ja.



Hvad mener du. Er de nye sikkerhedsregler i USA og Storbritannien rimelige ?



Svar i quick poll

Skrevet af