Aer Lingus ventes at stoppe prestigefyldte ruter til USA

Er der nogen, der har stået sammen, er det Irland og USA. Er der noget de mange udvandrere fra Irland har haft brug for, da er det deres eget grønne flyselskab fra New York og til det første af irsk jord, nemlig lufthavnen i Shannon på den irske vestkyst.



Nu ser det ud til, at der kommer nye tider. Økonomien tvinger Aer Lingus til at skære ned, og ledelsen siger selv, at ruten fra JFK til Shannon kun er blevet opretholdt af prestigemæssige grunde. Nu tyder det på, at den skal stoppe. Hidtil har den irske regering været imod lukningen.



Fra Dublin til Washington, San Francisco og Chicago bliver det lukning fra vinterfartplanen 25. oktober til sommerplanens start i marts.



I alt skæres 24 procent af langruterne fra Irland væk i vinter.

Skrevet af