Select Service Partner fra lufthavne til motorveje

Monarch A/S, som driver en lang række af de danske motorvejsrestauranter, 15 i alt, er solgt til SSP, Select Service Partner.



“Det er en spændende opgave for SSP. Vi ser store muligheder i virksomhedens nuværende forretninger,” siger Michael Grann, adm. direktør. SSP vil videreudvikle og sikre den position, der er nået indtil nu.



“Det glæder os meget, at vi har fundet en køber med den størrelse og ekspertise, der skal til for at føre virksomheden effektivt videre, ” siger direktør Jan Laursen fra Monarch, der også er formand for Horesta, Hotelværterforeningen.



SSP beskæftiger med købet af Monarch 1.100 medarbejdere i Danmark og er mest kendt i rejsebranchen for de mange restauranter i Københavns Lufthavn. Nu kommer også Ålborg og Århus Lufthavn til, for den del stod Monarch for.



SSP indgår i en international koncern, som igen ejes af EQT, der har direktør Vagn Sørensen som formand..

Skrevet af