Og han har heller ikke haft styr på, om SAS blev underkastet mildere kontrol end alle andre luftfartsselskaber. Begge dele er ellers ministerens ansvar. Dermed er der ingen, der har kontrolleret, om myndighederne har tjekket sikkerheden i SAS godt nok.
Sådan lyder kritikken i en rapport fra Statsrevisionen fra tidligere i år, som avisens Morten Runge har kigget i:
»Det er utilfredsstillende. I sidste ende falder det tilbage på ministeren,« siger statsrevisor, tidl. minister Johannes Lebech (rad)
Og et svigt af denne kaliber bliver ikke mindre aktuelt efter søndagens ulykke, mener Johannes Lebech.
»Sammenfaldet mellem kontrollen af luftsikkerheden og en hændelse af denne her art vil for enhver revisors øjne være interessant,« siger Johannes Lebech.
Han har sammen med Stats- og Rigsrevisionen tidligere i år – og før ulykken i Aalborg i søndags – kigget SAS, Statens Luftfartsvæsen (SLV), Skandinavisk Tilsynskontor (STK) og transportministeren grundigt efter i sømmene.
I rapporten sår revisorerne blandt andet tvivl om, hvorvidt SLV og STK skåner SAS i sikkerhedskontroller, mens de er langt hårdere mod andre luftfartsselskaber.
Kommandovejen for sådan en sikkerhedskontrol er ellers klar nok: SAS tjekker selv sine fly, STK tjekker, om SAS tjekker sine fly – og transportminister Flemming Hansen (K) tjekker, om alle tjekker hinanden godt nok.
Men i den seneste tid har ministeren sjusket alvorligt med sin del af aftalen, og rapporten kritiserer derfor Flemming Hansen for denne forsømmelse.
Ministeren oplyser i et svar til revisorerne, at han »tager kritikken til efterretning«, og at han vil arbejde for, at »dokumentationen for STK’s tilsynsvirksomhed forbedres«.
Flemming Hansen afviser i et skriftligt svar til Nyhedsavisen, at SAS er blevet forskelsbehandlet.
Han ønsker dog ikke at give et interview om sagen.
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

