Pres på Rødby-færgerne

– Men uden at der har været de store problemer, siger trafikleder Lars Hvidsten, Scandlines til Lolland Falsters Folketidende.



Presset begyndte allerede fredag aften efter fyraften, og her blev der på et tidspunkt kø på motorvejen, fordi det kneb med at følge med tilstrømningen i betalingsanlægget. Lørdag formiddag var tilstrømningen af rejsende tæt, men jævn fordelt. Ved middagstid begyndte det dog at presse sammen igen.



– På et tidspunkt var der op mod 400 meter kø ud ad motorvejen, fortæller Lars Hvidsten.



Et af problemerne er det store antal busser der kommer fra Sverige. Tidligere ankom de jævnt fordelt, fordi de først skulle med færgen fra Sverige. Nu tager de alle over Øresundsbron, og starter samtidig fra et center i Sverige, så de også kommer næsten samtidigt hertil.



På stort set alle afgange i weekenden har hængedækkene, der blev installeret for et par år siden, været i brug. Rødby-Puttgarden overfarten bliver ikke kun brugt af de svenske busser – også de svenske bilister benytter i stort tal overfarten


Skrevet af