Vi skal ikke være en parkeringsplads for Maersk Air ansatte

Der er lidt pionerånd over dem. Det må der være, når man starter et nyt charterselskab i Danmark i slipstrømmen fra Maersk Air og med stejlt stigende brændstofpriser foran.



Ikke desto mindre er Jet Time en kendsgerning og om det er fantaster eller ej, så ligger der en særdeles grundig kalkule bag ny den nystart til oktober, hvor 80 procent af budgettet det første år er dækket ind med kontrakter.



Der skal være ca. 65 ansatte og i løbet af kort tid er de centrale lederposter besat. Adm. direktør er den tidligere Maersk Air flyvechef Klaus Ren og han siger i den ny udgave af Take Off, som nu er på vej ud, “at Jet Time ikke skal være en parkeringsplads for tidligere Maersk Air ansatte” med baggrund i ansøgninger fra mange piloter og kabineansatte.



“Det indgår ikke i planerne at flyve fra andre lande end Danmark, måske lige med undtagelse af Malmø,” siger bestyrelsesformand Frederik Heegaard til bladet.



Foreløbige kunder er Dansk Folkeferie, Atlantis Rejser og Højmark Rejser.


Skrevet af