Danske turister strømmer til Grønland

Generelt øges grønlandsturismen i disse år. Og største stigning i overnattende gæster er fra Danmark, konstaterer Peter Bastrup, salgschef i Grønlands Rejsebureau.



Tal fra Grønlands Statistiks viser, at registrerede overnatninger steg i 1. halvår 2006 med næsten 15.000 i forhold til samme periode i fjor. Hvor der i 1. halvår 2005 var næsten 100.000 overnatninger, var tallet i samme periode i år ca. 115.000, en stigning på 14,8 pct.



Og den gennemsnitlige længde på opholdet steg også – fra 3 dage i 1. halvår 2005 til 3,2 dage i år.



Antallet af registrerede overnatninger fra Danmark voksede til 45.500 fra ca. 28.000 sidste år. En vækst 60 %. Antallet af overnatninger fra gæster fra det øvrige udland er ”kun” steget med 17,4 pct.

Skrevet af