51 procent af danskerne planlægger en udlandsrejse de kommende 12 måneder – 49 procent gør dermed ikke, viser ny undersøgelse. Arkivfoto fra Tropea i Syditalien: Henrik Baumgarten.

TUI-undersøgelse: Danskere delte om udlandsrejser

Ifølge ny TUI-undersøgelse er danskerne blandt de mest rejselystne i Norden og det land, hvor økonomien har mindst indflydelse på ferieplaner. 51 pct. planlægger rejse de næste 12 måneder.

Kantar Media undersøgte sidste måned på vegne af TUI danskernes og de nordiske landes rejseintentioner de kommende tolv måneder. Resultaterne viser, at Danmark er nogle af de mest rejselystne og at den økonomiske situation har meget lidt indflydelse på danskernes ferieplaner.

TUI har lige nu solgt to procent flere sommerrejser, end samme tid sidste år. Den seneste måned er salget steget 22 procent, fordi flere danskere bestiller udlandsferie stadig tættere på afgang, oplyser TUI.

I pressemeddelelsen siger Mikkel Hansen, kommunikationschef for TUI i Danmark: ”Danskerne elsker at rejse og at der skal meget til, før de går på kompromis med specielt sommerferien i udlandet.”

Kun halvdelen af danskerne planlægger udlandsrejse
Ifølge TUI svarer 51 procent af danskerne, at de planlægger en udlandsrejse de næste tolv måneder. Det er en procent mere end sidste år. Til sammenligning svarer 38 procent af finnerne og 47 procent af svenskerne det samme. I Norge er der størst appetit for udlandsrejser, hvor 59 procent planlægger en tur til udlandet inden de kommende tolv måneder.

Til spørgsmålet om, hvorvidt den økonomiske situation får danskerne til at ændre deres ferieplaner, svarer 69 procent, at det ikke har nogen indflydelse, hvilket er højest for alle nordiske lande.

I Sverige svarer 68 procent det samme. For begge lande er det mindre end hver femte, som ændrer sine ferieplaner på grund af økonomi.

I Norge og Finland er billedet anderledes. Hver tredje nordmænd svarer, at den økonomiske situation får dem til at ændre ferieplaner, og hver fjerde svarer det samme i Finland. Så selvom flere nordmænd planlægger en rejse inden for de næste tolv måneder, er der også flere, som må gå på kompromis med, hvilken type rejse det bliver, konstaterer TUI.

Undersøgelsen blev udført i starten af sidste måned med 1.075 respondenter mellem 18 og 79 år.

 

Relaterede artikler:

TUI ser tendens: Langt flere danskere flyver fra Hamborg

Dansk TUI-direktør: Flere grunde til vi ikke kom i mål

TUI kobler Ryanair på skandinaviske pakkerejser