Amex Danmark henter sin nye topchef hos konkurrent

Efter ti måneder som chef for erhvervsrejsebureauet VIA Travels Key Account Managers sætter Per Markussen (billedet) sig 1. november i chefstolen hos det mindre, men fremadstormende American Express Business Travel som chef for salg og Key Accounts, erfarer Take Off.

Den anden topchef hos Danmarks fjerdestørste erhvervsrejebureau er Amex’ regionchef Frank Andreassen, som har det operationelle ansvar.



Per Markussen stoppede sidste efterår som dansk country manager for erhvervsrejsebureauet BTI Nordic (i dag HRG), angiveligt pga. dets plan om at integrere salgs- og kundeaktiviteter i Danmark i den nordiske ledelse i Stockholm. Per Markussen nåede 11 år hos BTI.



SAS Danmark meddelte i sidste måned, at det har ansat direktør for et af Danmarks største erhvervsrejsebureauer, CWT’s Lars Bording, som ny salgs- og marketingdirektør. Han afløser Jens Willumsen, der forlod SAS – uden et nyt job på hånden.



HB

Skrevet af