De årlige svenske rejsepriser, Grand Travel Award, blev forleden uddelt ved en sammenkomst i Stockholm arrangeret af det svenske rejsebrancheblad Travel News.
600 statistisk udvalgte ansatte på svenske rejsebureauer stemte om de foreslåede kandidater i hver gruppe.
Vinderne blev bl.a.:
Bedste Hotelkæde Sverige: Radisson SAS
Bedste internationale hotelkæde: Hilton
Bedste flyrejsearrangør: Swanson
Bedste færgerederi: Silja Line
Bedste krydstogtrederi: Royal Caribbean
Bedste turistland: Thailand – med Sydafrika, USA, Spanien og Kroatien på de øvrige pladser.
Bedste udenlandske turistbureau: Danmark
Bedste biludlejer i Sverige: Avis
Bedste indenrigsflyselskab: Malmö Aviation
Bedste europæiske flyselskab: Finnair – med British Airways, KLM, SAS og Sterling på de følgende pladser.
Bedste interkontinentale flyselskab: Lufthansa – med Finnair, British Airways, KLM og SAS på de følgende pladser.
Bedste lavprisflyselskab (Ny kategori): Sterling – med Nordic Airlink, Snowflake, Virgin Express og Ryanair på de følgende pladser.
Sterlings chef i Sverige, Ulf Östmark, var naturligvis lykkelig over håndslaget fra de svenske rejsebureauer og sagde: ”I Sverige booker rejsebureauerne halvdelen af vor kapacitet. Det viser, at lavprisselskaberne også i fremtiden må have gode relationer til rejsebureauerne, da disse bl.a. står for salget af mange gruppe- og konferencerejser.”
Sterling havde i fjor 1,3 millioner passagerer – hvoraf en million fløj på lavprisruterne, resten som charter.