Carlson Wagonlit Travel var hurtigst til at informere sine kunder, mens HRG vurderes som bedst til at informere. Det er konklusionen på de mange nyhedsmails, som rejsebureauerne udsendte til kunderne efter nyheden om Sterlings konkurs.
Sterlings konkurs var en kendsgerning tidligt onsdag morgen, og Stand By var først med budskabet i en BreakingNews mail udsendt kl. 03:09.
Lidt mindre morgenfriske var Take Off, der kom på banen kl. 05:02.
Herefter fulgte dagbladenes netaviser mellem kl. 05.00 og 06:30 på baggrund af Ritzaus historie.
Erhvervsrejsebureauerne informerede deres kunder således:
08:27 Carlson Wagonlit Travel
08:41 FCm Travel Solutions
09:11 American Express Business Travel
09:38 HRG
10:01 BCD Travel (08:16 i Business Online booking system)
BCD Travel fremhæver, at man inden middagstid onsdag havde været i kontakt med samtlige berørte kunder.
HRG var mest uddybende i sin skriftlige information til kunderne og kom dagen igennem med to opdateringer på situationen.
American Express Business Travel sendte en opdatering til kunderne kl. 16:18.
CWT og BCD Travel valgte ikke at informere kunderne yderligere gennem nyhedsmails, skriver Travelbroker.dk
Tagget med: American American Express Business Travel BCD Travel Carlson Wagonlit Travel CWT FCM Travel Solutions HRG