Kommentaren

København er selvfølgelig en fantastisk by at besøge. Heldigvis lykkedes det ikke 60’ernes kommunalpolitikere at smadre den indre by med forlængelse af Bispebuen, og som det er sket i Odense. Den historiske bymidte er bevaret, der er et rigt forretningsliv, moderne cafeer til de yngre, kultur med alt fra rap over jazz til ballet og opera, kunstudstillinger, restauranter og folkeliv. Tilmed er infrastrukturen velfungerende – selv om de daglige brugere af metro, busser og kystbanen periodevis kan have en anden opfattelse. Hvis man ikke lige lander i efterspillet fra en fodboldkamp mellem Brøndby og FCK er der også fredeligt. Der er ganske lidt vold trods en ihærdig pressedækning af de begivenheder, der rammer byen, og egentlig fattigdom er stærkt begrænset. Der er langt mellem tiggere. I alle partier udvikles ambitioner om byens fremtid. Og ser man ikke lige Københavns indre by en søndag eller lørdag morgen efter byens natteravne har slået sig løs, er det en velplejet by. Og turisten kommer til en historisk bykerne, der har det hele – vel renæssancens bedste arkitektur i Nyboder, Rosenborg, Børsen og Holmens kirke. Og gravpladser for H.C. Andersen og Søren Kirkegaard. Og ja – alt det andet. København giver meget at opleve.



Alt kunne være godt, hvis service-viljen var i takt med alt det andet.

Det er den mildest talt ikke. Cafepersonale som stort set ikke ænser deres kunder et blik. Ekspedienter, der ikke interesserer sig det fjerneste, for køen af kunder. Tjenere på selv gode restauranter, der ikke aner en brik om det, de serverer eller anbefaler.



Gør det til en målsætning, at udover at være ”en grøn by” og et erhvervsmæssigt og kulturelt metropol også at blive en serviceby. Et sted hvor gæster mødes med interesse, venlighed og kunnen.



Oslo er jo blevet en god bekendt for mange danskere, der snupper et par fridage og rejser med DFDS-ruten til Norge og tilbringer seks-syv timer i den norske hovedstad. Og så er det, at Oslo adskiller sig fra København på et helt afgørende område. Det er ikke muligt at opdrive en mopset eller ligeglad medarbejder på en cafe, restaurant eller i en forretning. Det er simpelthen ren fornøjelse at sætte sig og vente på kaffen, øllet eller vinen. Eller liste ind til en let frokost inden rejsen tilbage til København med et af de store krydstogtlignende skibe tager sin begyndelse.



Du møder venlighed, humor, interesse og indsigt. Det er der begrænset fare for i København. Det burde turistbranchen måske arbejde lidt med.

Bedre kvalificering af frontpersonalet burde være et indsatsområde. Og måske mest fokus på, om de formår at få gæsterne til at føle sig godt tilpas. Det gør de i Oslo, der langt slår København, når det gælder venlighed.

Skrevet af