Med sin sommerfartplan, der træder i kraft d. 27. marts, har Lufthansa 12.700 afgange om ugen til 177 destinationer i 73 lande.
Nye ruter inkluderer tre afgange om ugen fra Frankfurt til indiske Hyderabad fra 17. februar – og fra 7. april Port Harcourt i Nigeria samt fra 2. maj en daglig afgang fra München til Washington DC med Lufthansas nye Business Class.
Boston, Charlotte i North Carolina, Los Angeles og San Francisco bliver også betjent oftere i sommerperioden.
Caracas og Mexico City er begge med i fartplanen med syv ugentlige flyvninger fra Frankfurt.
Samtidig kan passagerer til sydkinesiske Canton (Guangzhou) fremover flyve non-stop fra Frankfurt. Det reducerer den samlede rejsetid fem timer, da flyet før skulle via Shanghai. Flyet fortsætter fra Canton til Manila.
Samtidig med åbningen af en ny lufthavn i Nagoya i Japan 19. februar bliver der daglig flyvning fra Frankfurt.
Fra d. 7. april flyver Lufthansa dagligt fra Frankfurt til Lagos i Nigeria og herfra videre til Accra i Ghana. Forbindelsen til Addis Ababa bliver også forbedret: Med sommerfartplanen flyver Lufthansa non-stop fra Frankfurt til den etiopiske hovedstad tre gange om ugen.
På den europæiske trafik tilbyder Lufthansas fartplan mange feriedestinationer, som kun bliver betjent i sommerferieperioden; f.eks. Sardinien, Oporto samt Malta.
Sommerfartplanen bevarer antallet af Lufthansa- og SAS- forbindelser fra København til Frankfurt og München.
Fra Billund fortsætter samarbejdet med Cimber Air til München op til tre gange dagligt. Samarbejdet med Maersk Air på ruten mellem Billund og Frankfurt fortsættes ligeledes to gange dagligt.
Sammen med sine code-share partnere udbyder Lufthansa i alt 375 destinationer i 93 lande.