Kommentaren/Spidsen

Danske hoteller nær skov og strand udstykkes som ferielejligheder.



Hermed er sendt en torpedo mod den danske særregel, der ”beskytter” danske sommerhuse mod at blive opkøbt af udlændinge (læs:tyskere).



I sin tid var det nok denne lille undtagelse fra det europæiske fællesskab, som fik et flertal til at sige ja til EU.



Frygtscenariet var, at tyske turister ville kunne købe sig sommerhuse ved Vesterhavet og på den måde ”germanisere” den danske natur.

Baggrunden var selvfølgelig for menigmand følelser (dansk jord under danske negle) og fordomme om vore sydlige naboer, der kun – ikke mindst tidligere – har været populære her til lands, når de brugte af deres dengang stærke valuta på danske feriesteder.



Tænk bare på folkekære John Mogensens vise om ” Dybbøl Mølle”, som var symbol på tidens meget lukkede holdning til omverden, og skurkene er hæmningsløse tyske ”pengemænd”, der kommer til her til landet i onde hensigter i ly af et dansk ja til EF!



Det var i det i dag fortidige miljø, at sommerhusreglen blev skabt.



Den var et uundgåeligt løfte til skeptikerne i vælgerrækkerne.



Men nu kommer restriktionerne over for udlændinge til diskussion.



For mens der er lukket for sommerhuskøb, hvis man er udenlandsk statsborger – reglen omgås dog gennem firmaopkøb – kan enhver tysker, franskmand eller polak købe sig en ferielejlighed med udsigt over Østersøen eller Vesterhavet.



Det vil en del sikkert benytte sig af, men næppe i det tal, som vi havde set før murens fald. Nu kan også tyskere ubesværet finde sol, sand og strand andre steder end i Danmark. Frygtscenariet fra 70`erne vil i dag vise sig vældig overdrevet.



Når vi med stor lyst og købeevne kaster os over muligheden for at købe fast ejendom i udlandet, mens udlændinge ikke må finde sig en otiumbolig her, beskyldes vi med fuld ret for at være dobbeltmoralske.



Indvendingen mod at ophæve særreglen er selvfølgelig, at vi er et lille land med begrænset plads til at bygge rekreative boliger. Og øges efterspørgslen, øges priserne. Det vil hindre mange danskere med almindelige indkomster i at bo – hele året eller i ferietiden – naturskønt.



Nu kommer derbatten uvægerligt igen. Og hvis det er sådan, at en tysk familie kan købe sig en ferielejlighed på Rømø eller Bornholm, men ikke det træsommerhus, der ligger mindre end et stenkast derfra.



Det var muligt, det var logik i 1972. Men 35 år senere må sommerhusreglen stå for fald. Det er den eneste naturlige konsekvens af det nye ”hul”. Og fint i tråd med den liberalisering, der nu – til glæde for alle – er den røde tråd i den europæiske udvikling. Alt andet er, ja – dobbeltmoralsk.

Skrevet af