Malaysisk toppolitiker ønsker stening

For ikke at skræmme pengestærke vestlige turister væk, slås den stadig mere populære turistdestination Malaysia med at holde ekstreme muslimske krav ude af hverdagen.




Men i weekenden gentog lederen af Malaysias næststørste parti, at seksualforbrydere skal henrettes ved stening (offeret begraves delvis i jord, hvorefter samfundsbevidste borgere kaste sten på dem til de dør).



Den middelalderlige straf er en del af lovgivningen i nogle muslimske lande – også for kvinder, der dømmes for utroskab. Også en voldtægt vurderes som utroskab, medmindre fire mænd kan bevidne, at de så voldtægten. I modsat fald stenes kvinden til døde.



Nik Aziz Nik Mat er førsteminister i den malaysiske delstat Kelantan og leder af det religiøse parti PAS, der kæmper med det mere liberale UMNO om magten i Malaysia. Stod det til Nik Maz og hans parti, indførte Malaysia stening. Hans delstat vedtog en lov om stening for utroskab i sommer, men centralregeringen væltede loven, før den blev indført.




Nik Maz fastholder sin holdning – og venter på en valgsejr, så en lov om stening for utroskab kan blive indført.



Islams hellige bog Koranen har ingen bestemmelser om stening.



Stening finder i dag sted i Afghanistan, Iran, Nigeria, Pakistan og Sudan.

Skrevet af