CPH mister kronprins


Underdirektør i Københavns Lufthavne A/S, Mogens Kornbo, forlader 1. maj lufthavnens direktion for at tiltræde en stilling i det børsnoterede Schauman Properties. Det skriver borsen.dk i dag.

Mogens Kornbo har arbejdet i CPH iden 1995, senest med titel af COO med ansvar for ejendomme og drift. Han var af mange anset for at være den mest oplagte, interne kandidat som afløser for Niels Boserup, der tidligere har meddelt, at han forlader lufthavnsselskabet til sommer.

Også en anden kandidat som ny topchef i Københavns Lufthavne A/S forlod for nylig lufthavnsselskabet, da Kjeld Binger valgte at takke ja til en topstilling i udlandet.

Skrevet af