For hver dag strejken i SAS løber videre øges antallet af debatindlæg i svenske aviser. Den mest iderige og rammende forkortelse kom i går i Expressen, hvor SAS blev oversat til “Står Altid Stille”.
Folkestemningen er ikke til at tage fejl af, og det gennemgående indtryk er, at indsenderne anser personalet for at være forkælet i forhold til andre faggrupper.
En steward David Andre står frem i Dagens Nyheter og siger, at han har det fint. “De, der styrer denne strejke, ødelægger det for alle os andre. Vi, der ikke kommer til orde, elsker vores arbejde.
Jeg har kammerater, som arbejder hos andre flyselskaber, og det kan ikke sammenlignes. Mit arbejde er fantastisk. Godt team og gode kollegaer. Jeg forstår ikke den der med ordentlige madpauser. Jeg har altid tid.”
Han siger også, at har en grundløn på 21.400 svenske kroner efter otte år, Dertil kommer diverse tillæg. Måske 1.500 kr. om måneden, måske 10.000 kr. hvis der er langruter oversøisk.
“Jeg har kammerater i andre flyselskaber, som ikke er i nærheden af disse forhold,” slutter han pinsedag i avisen.
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

