Kommentaren/Spidsen

Formanden for Folketingets erhvervsudvalg hedder Kurt Kierkegaard – han er venstremand, valgt og bosiddende i Grindstedkredsen i Vestjylland, hvor afdøde Ivar Hansen var valgt i en årrække. Her spiller turismen mange steder en stor rolle for det lokale samfunds trivsel. Men at kun få har hørt om Kierkegaard skyldes dels, at han kun har siddet i Folketinget siden sidste valg. Dels er en af de stilfærdige slidere i det politiske liv, der hverken før eller efter sit valg har søgt publicity.



Når vestjyderne stemte på ham, var det fordi de kendte ham. Han har lagt det meste af sit arbejdsliv i sin private, succesrige tømrervirksomhed med ca. 30 ansatte.



Overraskende for mange blev han fra sin første dag sat i spidsen for Folketingets erhvervsudvalg. Vel nok fordi han er noget så usædvanligt for en politiker som selvstændig erhvervsdrivende. En sådan sart sjælden politisk plante må man værne om. Politisk arbejde er jo forbundet med krav om kontant viden og indsigt i det hjørne af samfundslivet, man sidder som medansvarlig for. Derfor er Christiansborg – ikke mindst på erhvervsområdet – en tumleplads for teoretikere, der aldrig selv har rodet med momsregnskab eller risikeret deres fremtid og familiens lykke ved at starte virksomhed.



Dansk erhvervspolitik er befolket med bankbestyrere, skolelærere, jurister og politibetjente, der samlet giver ordet folkestyre mening. Og tilfører det mange luftige ord.

Men når Kurt Kierkegaard nævnes her, er det fordi han forleden skrev i sin hjemegns avis, JydskeVestkysten, at turismen må vænne sig til at klare sig selv uden offentlig støtte – og det synspunkt er jo vældig uangribeligt. Især hvis det lykkes regeringen og Folketingets flertal at få gjort kål på den støtte, der ydes til andre erhverv.



Der er imidlertid den hage ved det, at politikerne må give turisterhvervet samme rammebetingelser som konkurrenterne i det nærmeste udland.



Det gør de ikke nu.



VisitDenmark er i den hjemlige politiske proces en bovlam krikke, fordi bestyrelsens medlemmer enten er bundet op på særinteresser eller sidder på skiftende regeringers nåde eller unåde.



Og den internationale markedsføring vil altid være et nationalt ansvar, hvor andre nationer jo bruger mange kræfter på at få turiststrømmene til at lægge vejen omkring deres lands seværdigheder.

Her har denne regering vist ringe perspektiv.



Statsligt engagement er jo ikke noget særsyn ved erhvervsfremstød.



Delegationer med ministre og kongelige i spidsen opsøger mulige partnere for danske produktions- og handelsvirksomheder. Glimrende og et fint eksempel på et succesrigt samspil mellem myndigheder og erhverv.



Lad den danske turistbranche på samme måde få hjælp til sin markedsføring og samarbejde med partnere i andre lande verden over. Kurt Kierkegaards liberale grundsyn på dansk erhvervsliv er som sagt ikke til at modsige. Erhvervsliv skal ikke drives for offentlige støttemidler. Det er i bund og grund usundt. Men så må politikerne også sikre erhvervet lige vilkår – både med andre landes turistbranche og med andre erhverv i den hjemlige andegård.

Skrevet af