Tidligere Sterling-chef langer ud efter pressen

Blandt de mere markante er Sterlings tidligere salgsdirektør Stefan Vilner, der fortæller, at den danske presse gjorde sig store anstrengelser for at få en god “negativ” historie på de store rejse dage denne sommer.







”Jeg selv var i lufthavnen fredag den 29. juni kl 04.00 som en del af Sterlings administrative medarbejdere, der havde meldt sig til at hjælpe vore passagerer få en så smidig og problemfri start på deres ferie-



Der var masser af journalister, bl.a. havde DR to folk på gulvet med optageudstyr, for at finde frem til bare een frustreret rejsende, så de kunne få deres negative historie i kassen. De fandt ikke en eneste – til gengæld tilbød jeg flere gange at vi kunne tage den vinkel der hed; det går fantastisk godt, og se Sterling har endda deres administrative folk på gulvet for at hjælpe! Men nej tak – vi skulle jo nødigt ende i en situation, hvor Sterling fremstod som service orienterede,” beretter han.



Stefan Vilner fortæller, at dagen efter var en desperat Ekstrablads journalist i CPH for at dokumentere kaos.







”Desværre gik alt fint, så staklen, der havde lovet sin redaktør en “..nu korsfæster vi Sterling.igen” artikel, endte med at måtte skrive en latterlig tandløs sag om, at Sterling havde tilbud til elskerinder i deres inflight katalog, og at det jo var umoralsk! Fantastisk fra en journalist, der skriver for Danmarks største alfonseri!”







Stefan Vilner fortæller, at det meget ofte – eller næsten altid – var journalister uden branchekendskab og ofte journalistpraktikanter, som henvendte sig til ham for kommentarer, mens han var direktør i Sterling.







LÆS KARSTEN MADSENS KOMMENTAR KL. 12.00


Skrevet af