Københavns Lufthavn vil hjælpe flyselskaberne

Fire store kunder i Københavns Lufthavn skal til møde i Københavns Lufthavn om den fremtidige afvikling af trafikken og om omkostningerne. Med til mødet er også Statens Luftfartsvæsen, som skal godkende eventuelle takstændringer og de fire store handlingsselskaber. Det skriver Børsen i dag.



De fire store er SAS, Sterling, Cimber Air og My Travel, der har over seks af hver ti passagerer i lufthavnen.



Lufthavnschef Brian Petersen (foto) siger bl. a. til avisen: “Ja, vi kan hjælpe. Vi kan ændre nogle procedure og derved nedbringe omkostningerne. Vi kan bygge anderledes om og udskyde investeringer og på den måde få faldende takster,” (Der er planlagt ud- og ombygning allerede i år for omkring én milliard kroner, red.).



I artiklen fastslår koncernchef Matts Jansson: ” at flere lufthavne forhøjer afgifterne, som de har monopol på. Det er en tvivlsom situation. Det er et vigtigt spørgsmål at se på, hvilket afkast lufthavnene må have”.

Skrevet af