”Intet peger på, at MD-80 skulle være særligt usikre,” siger informationschef i Statens Luftfartsvæsen, Thorbjørn Ancker, til Ritzau.
Politiken.dk skriver, at de mange aldrende flys sikkerhed længe har været omdiskuteret i medier og flykredse.
I sidste måned beordrede USA’s flymyndigheder dog flyselskaber til at tjekke navnlig for revner på vingerne.
Spanairs forulykkede MD-82 hører til MD-80 serien, produceret af amerikanske McDonnell Douglas.
Flyet er et 2-motorers mellemdistancefly og en videreudvikling af DC9.
MD-80 kom i drift i 1980 hos daværende Swissair. I alt blev der fremstillet næsten 1.200 eksemplarer. 934 af dem flyver stadig – heraf 44 hos SAS.
Det var et MD-81 som den danske SAS¬-kaptajn Stefan Rasmussen i december 1991 nødlandede kort efter start fra Stockholms lufthavn – alle overlevede.
Og et MD-87 fra SAS kolliderede i oktober 2001 i Milanos Linate-lufthavn med et lille fly i og hvor alle 114 ombord omkom, oplyser Wikipedia.

STANDBY.DK Nyt om rejser

