Lavpriser fra BA

British Airways har sænket priserne op til 41% på 20 rejsemål i USA, Sydamerika, Afrika og Asien. Billetsalget varer til 2. februar og billetterne kan bruges til 1. juni.



Blandt tur/retur-priseksemplerne nævner BA Beijing for 3.728 DKK, Tokyo til 4.173 eller Miami for 2.819 DKK – alle priser er inklusiv alle skatter og lufthavnsafgifter.



STIGENDE PASSAGERTAL HOS BA




British Airways skabte i sidste uge uventet optimisme med meldingen om en stigning i trafikken i december på 4,8%. Samtidig blev BA-aktien trækdyret for en generel optur for de europæiske flyselskaber, da en bedre indtjening på business og første klasse på de lange ruter ifølge selskabet vil løfte indtjeningen og levere et bedre årsresultat end forventet.




Omvendt formår hårdt trængte SAS fortsat ikke at vende udviklingen med faldende passagertal. 200.000 færre fløj med SAS-koncernen i december i forhold til sidste år, skriver Berlingske. Samlet for hele året faldt passagertallet 6,7% – SAS-gruppen transporterede i alt godt 31 mio. passagerer i 2003.

Skrevet af