“SAS’ direkte rute mellem København og Ålesund har været en succes. Og nu kan vi tilbyde et forbedret produkt til Ålesund,” siger marketing- og salgsdirektør i SAS i Danmark, Per Møller Jensen.
SAS øger betjeningen af Ålesund på den norske vestkyst med en sen afgang fra København og en tidlig afgang fra Ålesund. SAS begyndte at beflyve ruten i marts 2008 med en daglig direkte afgang.
Med over to millioner årlige passagerer, er ruterne mellem Københavns Lufthavn og Norge de passagermæssigt største for lufthavnen. SAS flyver i forvejen fra København til Bergen, Kristiansand, Oslo og Stavanger.
Ålesund har ca. 40.000 indbyggere og er kendt for sin arkitektur i Jugend/Art Noveaustil. Ålesund er også centrum for norsk fiskeeksport ligesom der er en stor møbelindustri i området. Et par timers kørsel fra Ålesund ligger den verdensberømte Geiranger-fjord, der er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Lufthavnen i Ålesund hedder i øvrigt Vigra – stavet med ét a!
Tagget med: Københavns Lufthavn SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

