Fredagskommentaren – En drømmeverden på loppemarked

Af Ejvind Olesen



I MIN VERDEN udgør loppemarkeder en stor del af mit liv. Jeg står op i den årle morgen og knokler af sted lørdag og søndag. Jeg drager til Frederikssund tirsdag aften, jeg kommer til de kendte loppemarkeder, hvor de rige sælger ud fra overskudslagret. Er jeg heldig at finde en barnevogn, hvor en eller anden kendt person til tilbragte sine første måneder, køber jeg omgående den.



Sådan også forleden, da de havde noget nyt i mange af boderne. Rigtige SAS-billetter. Det vil sige : Ikke papirbilletter! Jo, dem kunne man også købe, men de var dyrere. Nej, nu var der god afsætning i nogle strimler papir, der igen lignende noget fra de gamle regnemaskiner med rullepapir. På nogle af dem var skrevet med kuglepen: Gælder til en returbillet med SAS fra København til Minsk 788 kr.



Sælgerne var hovedsageligt pensionerede SAS- ansatte og piloter og kabineansatte, som var blevet fritstillet i seneste sparerunde.



JEG BEMÆRKEDE forsigtigt, at SAS efter kort tid igen var stoppet med at flyve til Hviderusland. “Det er også derfor, den kun koster 788 kr.” kom det prompte. Jeg nikkede forstående, herregud det var jo et loppemarked.



Ved næste bod mødte jeg en tidligere ansat, som jeg kendte godt. “Se mit udbud,” sagde hun. “Jeg har noget fra overskudslageret til Bruxelles, byen vi alle flyver til uden at vide hvorfor.

Eller hvad med en voksen og en barnebillet til Rom med udrejse i dag og hjemrejse søndag morgen kl. 0500. Nåh, nej jeg kender dig jo. Du kan ikke li’ at møde tidligt i en lufthavn.

Men, så her da. Her er syv billetter til Oslo. De sælges samlet til 1840 kr. De gælder kun enkelt rejse, og du af sted kl. 22 fra København, men så er du heller ikke sikret hotelværelse i Oslo. På den anden side set, er det dejligt at sove udendørs på fjeldet. Og du får ingen mad undervejs.

Jeg har også to billetter til Kiruna sidst i november. Det er koldt, og det er mørkt, men de koster kun 18.240 kr. Og du skal slå til hurtigt, for jeg har dem kun til disposition her på loppemarkedet i to timer.”



Hun fiskede et stort dokument op af en tom banevogn. “Vort sidste udspil til den papirløse billet,” bemærkede hun smilende.



“UNDSKYLD, men var der ikke engang du og dine kollegaer solgte gennem rejsebureauerne?”.



“Jo, men det er længe siden. Det var alt for dyrt. Nu får jeg 10 procent af alt hvad, jeg ikke sælger, fordi SAS senere kan sælge det dyrere selv.

Det gør vi for, at forbrugerorganisationer se, at vi ikke kun tænker i bonus og tæske dyre billetter. De har været udbudt til folket, men folket tog ikke imod dem i første omgang. Derefter stiger prisen jo nærmere, vi kommer afgang. Og hvad er mere folkeligt end et loppemarked?”



JEG VÅGNEDE op, badet i sved. Gudskelov, det var kun en drøm. Ved min side stod marketingchef Jens Aaløse fra SAS og trøstede.



“Du tog igen fejl,” sagde han høfligt. “Det er ikke loppemarked, men supermarkeder, hvor vi nu begynder at sælge billetter.”

Hvor er verden dog forunderlig.

Skrevet af