Scandlines får bedre resultat før salg

Avisen støtter sig til kommentarer fra rederiets finansdirektør Uwe Barkosch, der også forklarer, at trafiktallet var tæt på niveauet for 2005. Godstrafikken steg med 3 pct. i 2006 mod 5 pct. året før. Passagertallet faldt med 1 pct.



Scandlines ejes fifty-fifty af Transportministeriet og tyske Deutsche Bahn. De to parter kan ikke blive enige om betingelserne for valget af den rette køber. Kapitalfonden 3i og det tyske konsortium Baltic Ferry Development Group konkurrerer om at købe rederiet til en pris pænt over 10 mia. kr.



Ifølge dagbladet Børsen er salget rendt ind i nye forsinkelser, fordi EU skal tages i ed før parterne tør sælge rederiet til det tyske konsortium, selv om det har budt nogle millioner euro under 3i.




Skrevet af