Kommentaren

Stefan Vilner havde den fordel som Sterlings ansigt i offentligheden, at han talte lige ud af posen. Han var – som man siger i pressekredse – nem at citere. Ingen blev efterladt i tvivl om, hvad virksomheden mente om tidens aktuelle branchespørgsmål. Nu har han foranledigt af denne signaturs kommentar fredag ydet et bidrag til debatten. Ved selvoplevelse tidligere på sommeren bekræfter han, hvordan journalister ved den store udrejseweekend var sendt af sted af håbefulde forsideredaktører med det ene formål at sikre historien om ”kaos i lufthavnen” historien til agurkeprægede sommermedier.



Og hvordan interessen faldt til under nul, da det viste sig, at både flyselskaber, rejsearrangører og Københavns Lufthavn havde lært af megaproblemerne året før. Den journalistiske vinkel var åbenlyst, at problemerne fra sidste år nu var historie. Den gordiske knude var løst op. CPH havde foretaget de nødvendige investeringer. Der var personale til at løse de problemer, som måtte opstå med ekstra mange rejsende og god kommunikation.



Men den ville hverken elektroniske eller trykte medier røre ved! Efter almindelige kriterier var den bestemt interessant. Den havde interesse for millioner af danskere, der enten skulle rejse eller kendte nogle, der skulle. Den var aktuel i netop de dage. Og den rummede bestemt et overraskelsesmoment. Det udeblevne kaos var jo netop det modsatte af, hvad medierne – og sikkert også deres publikum – havde ventet.



Det er vigtigt med en kritisk og vågen presse. Journalister skal i åbent samfund sætte fingeren på det ømme punkt. Også erhvervslivets. Pressen skal fortælle om svigt, svig, problemer, magtfuldkommenhed og fejl. Rejsebranchen skal ikke i den sammenhæng have særlig beskyttelse. Det har ingen glæde af. Heller ikke branchen.



Men at lave overskriften på forhånd og møde med kamerahold alene for at fortælle en negativ historie er angribeligt. Det bekræfter fordomme om useriøsitet. Enhver hæderlig journalist ved, at det er stærkt angribeligt at lave sine overskrifter på forhånd og så bevæge sig ud i virkeligheden for at få dem bekræftet. Det må være omvendt. Research omkring et problem, redaktionen vælger at behandle, må føre til valg af vinkel og dermed overskrift.



Nu er det – som Stefan Vilner også refererer fra sine erfaringer – ikke nødvendigvis indsigt i rejsebranchens forhold og erfaring, der præger de medarbejdere, der sættes på den udprægede ferieopgave at beskrive afviklingen af feriestarten i en af Europas mest velfungerende lufthavne. Ofte er det praktikanter, der tror ”Stig Elling er Bamse og Kyllings lillebror!” (citat: Stefan) eller all round medarbejdere, der den ene dag skriver om vejret i Europa, idrætsstjernes modtagelse, interviewer en ministerfrue eller laver gå-i-byen stof – og altså den næste dag kostes ud i lufthavnen med en seddel hjemmefra redaktionschefen om hvilken historie, han venter.



Det er altså ikke fagmedarbejdere, der ville kende til branchens forhold og have et personligt kildenet eller courage til at fortolke eller vurdere substans. De medarbejdere, der tumler rundt i Københavns Lufthavn for at lede efter kaos, er ikke medlemmerne af Danske Rejseskribenter. De er ikke fagmedarbejdere på deres medier. Det er den tilfældige weekendvagt, der skal fylde et sommertomrum ud.



Men det fratager ikke chefredaktionerne fra ansvar også til at benytte lejligheden til lidt selvkritik.

Hvorfor er den forfriskende nyhed om Europas måske mest velfungerende storlufthavn, der efter en målrettet indsats har fået rettet op på katastrofen fra året før, ikke en tung historie værd? Alt efter om det er Børsen eller Ekstrabladet eller DR Nyhederne er muligheden for at vælge vinkel utallige. Og måske burde bladledelserne også overveje, om det nu er så ringe på redaktionerne at have medarbejdere med stor indsigt i det stof, de behandler.

Skrevet af