Aftale om Scandlines færger

scandlinesRederiet Scandlines og værftet Blohm + Voss i Hamburg har underskrevet en hensigtserklæring om færdiggørelsen af de to skibe, som Scandlines overtog i marts 2014.

Scandlines forventer, at begge færger kan indsættes på ruten Gedser-Rostock inden højsæsonen 2015. Med udgangspunkt i hensigtserklæringen forventer Scandlines og Blohm + Voss at forhandle den endelige kontrakt på plads i starten af sommeren 2014.

De to nye færger skal erstatte M/F Kronprins Frederik og M/F Prins Joachim, der i dag sejler på Gedser-Rostock. De to nye skibe er specielt designet til ruten og tilbyder betydeligt mere plads, da de hver vil kunne medtage 1.300 passagerer og 96 lastbiler eller 480 biler.

Færgerne bliver udstyret med Scandlines hybridsystem, som kombineres med en scrubber, der reducerer udledningsgasser som svovl og partikler med mindst 90%.

Scandlines’ samlede flåde vil således opfylde den internationale maritime organisations nye emissionskrav, der træder i kraft den 1. januar 2015.