Air Greenland skifter bestyrelsesformand

Air Greenland har fået ny bestyrelsesformand. På selskabets generalforsamling i denne uge blev SAS’ Jens Wittrup Willumsen indsat i bestyrelsen som en af Grønlands Selvstyres to repræsentanter, og han blev ved det konstituerende bestyrelsesmøde valgt som ny formand. Han afløser Julia Pars, der har været formand i fire år og fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem.

 

50-årige Jens Wittrup Willumsen har stor erfaring med både luftfartsbranchen og bestyrelsesarbejde. Han har været viceadm. direktør i SAS Danmark, han er bestyrelsesmedlem i færøske Atlantic Airways og desuden næstformand i Visit Denmarks bestyrelse.

 

Jens Wittrup Willumsen forventes at tilføre Air Greenlands bestyrelse kapacitet i forhold til luftfart og finansiering. Desuden har han en lang erfaring med bestyrelsesarbejde generelt, oplyser flyselskabet.

 

Selvstyrets hidtidige anden repræsentant, Bjarne Eklund, trækker sig fra Air Greenlands bestyrelse. Han havde bl.a. jobbet pga. sine politiske forbindelser.

Skrevet af