Airborn

31-årige Liew Siaw Hsia, fødte onsdag en velskabt dreng ombord på et indenrigsfly i Malaysia, hvor hun var passager hos flyselskabet AirAsia, fortæller eb.dk.

 

Hun var undervejs på economy-klassen fra Penang til Kuching, da fødslen startede, selv om der skulle gå endnu nogle uger efter planen. Flyet blev omdirigeret for at kunne lande i Kuala Lumpur, men drengen ville ikke vente, og lod sig føde i 600 meters højde med assistance af en læge, som tilfældigt var ombord.

 

Både mor og søn har det godt, oplyser Air Asia, som ved samme lejlighed har givet dem begge gratis flyvning med selskabet resten af livet.

Skrevet af Flemming Juul