Al flytrafik til Bruxelles stoppet af strejke

brussels-airlines.jpgbrussels-airlinesGENERALSTREJKE: Ingen flyvninger mellem danske og belgiske lufthavne før efter kl.22 i aften på grund af en generalstrejke. Politisk strid i Belgien om reformer og velfærdsgoder.

Det er ikke nogen god ide at planlægge en flyvning til og fra Bruxelles for at ønske EU parlamentarikere en glædelig jul eller for evt. at lære kommissærerne og embedsmænd noget om luftfart og så meget andet.

Der er generalstrejke i Belgien fra kl. 22 i aftes og til kl. 22 i aften. Brussels Airlines aflyser samtlige fly i denne periode. De belgiske fagforeninger er ikke enige med regeringen om udspillet med reformer og har valgt at gå i generalstrejke.

SAS aflyser i alt 13 flyvninger og Sun-Air aflyser sine to afgange i hver retning fra Billund til Bruxelles.

Der er fri refundering eller ombookning af billetter.