Alitalia klar til ny rute til Københavns Lufthavn

Fra venstre mod højre er ses Francesco Gabrieli fra Italiens Turistråd, ENIT, Vincent Audusseau - Manager Air France KLM Denmark, Giani Leone – landechef for bl.a. Skandinavien og Carlo Tripepi, den italienske ambassadør i Danmark.

Fra venstre mod højre er ses Francesco Gabrieli fra Italiens Turistråd, ENIT, Vincent Audusseau – Manager Air France KLM Denmark, Giani Leone – landechef for bl.a. Skandinavien og Carlo Tripepi, den italienske ambassadør i Danmark.

LUFTFART: Air France-KLM og Alitalia havde forleden inviteret rejsebureau-agenter og partnere til italiensk aften på Hotel Guldsmeden i København for at fejre genåbningen af Alitalias direkte rute fra København til Rom.

Ruten åbner 27.marts med to ugentlige afgange indtil til midt-maj, hvorefter der vil være tre ugentlige afgange fra 18. maj til 7. september.

Efter fem års fravær vender det italienske Skyteam-medlem tilbage til Københavns Lufthavn. Alitalia har i flere omgange fløjet til København, bl.a. fra Milano og Rom. Alitalia forsvandt fra Københavns Lufthavn i 2008.

Med Alitalia som ny operatør mellem Rom og København, bliver der den kommende sommer hård konkurrence mellem SAS, Norwegian, Easyjet og Alitalia, hvor alle på nær Alitalia som minimum tilbyder daglige flyvninger.