Alliancerne vil ikke flytte fra Heathrow

heathrowIfølge Financial Times afviser en stribe af verdens største flyselskaber at flytte fra London Heathrow til en anden lufthavn i London-området selv om Heathrow er overfyldt.

Det understøtter de meget kontroversielle planer om udvidelse af Heathrow med en tredje landingsbane i stedet for en udvidelse af Gatwick eller anlæg af en ny lufthavn på en ø i Themsen – de tre muligheder, der står øverst på den britiske regerings lufthavnskommission udvidelsesplaner.

Hvis resultatet bliver en to-lufthavns strategi indstiller kommissionen, at en af de tre store fly-alliancer flytter til en alternativ lufthavn.

Men British Airways og oneworld alliancen har intet ønske om at forlade Heathrow. Det samme gælder for Star Alliancen, som blandt andet omfatter SAS, Lufthansa, United Airlines og Singapore Airlines, der har planer om at flytte ind i Heathrows Terminal 2 næste år, mens SkyTeam alliancen med Air France-KLM, Delta Air Lines og China Eastern fastholder, at Heathrow er af yderste vigtighed for deres flyvninger til/fra London.