STANDBY.DK Nyt om rejser
Fra maj næste år dropper P&O Cruises som første krydstogtselskab drikkepenge om bord. Det er oplagt, at flere følger efter. Man skal ikke glæde sig for tidligt, rederierne skal nok få beløbet krævet ind alligevel.
De suverænt bedste til at betale drikkepenge til krydstogtskibe og hoteller, og alle øvrige turiststeder, er amerikanerne. Det er en del af deres kultur. De svageste er briterne.
Derfor er det nok heller ikke tilfældigt, at det blev verdens ældste krydstogtrederi, britiske P&O Cruises, som forleden sendte meddelelse ud om, at de ophæver kravet om drikkepenge om bord på samtlige deres skibe fra 1. maj 2019. Som det første i krydstogtbranchen. Dermed er bolden givet op, og man kan enten frygte eller glæde sig over, at mange givetvis følger efter.
Det er og har altid været et kontroversielt emne. ”Hvorfor skal de ansatte nøjes med almisse?” har det lydt fra mange passagerer. ”Hvorfor kan rederierne ikke betale en ordentlig løn?
Vintjeneren scorede kassen
På mine foreløbig 48 krydstogter har jeg været tæt på drikkepengeproblemet. På de første ture i midt 1980’erne blev drikkepenge delt ud sidste dag i et specielt vouchersystem, hvor passagererne selv bestemte, hvor meget de ville give deres tjener og kabinesteward. Dog først efter et vink med en vognstang om, hvad de mindst burde giver per dag.
Den helt store vinder var dog vintjeneren. Når vi kom med vores store danske grupper, ofte over et hundrede, var der kamp om at komme til at betjene os. Danskerne drikker vin til middagen, amerikanerne tager en gin og tonic, eller en whisky, inden middagen, hvor de nøjes med vand og kaffe. Det er der ikke mange drikkepenge i.
Som vi spøgefuldt sagde, med en gran af sandhed, drak en dansk gruppe på omkring 100 deltagere mere vin til middagen end resten af passagererne til sammen. Ofte kunne vintjener Maria rejse hjem til Philippinerne og købe en lille restaurant og sende en tak til de danske passagerer. 15 procent eller mere i drikkepenge havde gjort sin virkning.
Obligatoriske drikkepenge
Senere er drikkepenge i dag obligatorisk, og for mange betales de sammen med billetten. Taksten ligger omkring 80-85 kroner per person om dagen til tjenere og kabinestewarder. Eller cirka 600 kroner på en uges tur.
Men hertil kommer en forholdsvis ny indtjening, der batter noget. Drikkevarer til middagen og i barerne, bliver pålagt op til 18 procent i tips. Nu er der efterhånden kommet all inklusiv priser, hvor også drikkepenge er medregnet.
Men på det seneste har rederierne, især på grund af de mange europæere, givet kunderne lov til at meddele reception, at selv om tips er betalt i hele pakken, mener de at have fået en så dårlig betjening, at de har fortrudt og vil have tilbagebetalt.
Hvor mange, der har brugt denne besynderlige ordning, har jeg aldrig hørt. Måske ingen, men det bruges i markedsføringen.
Sløve tjenere
”Med all inklusive er resultatet er blevet derefter. Hvor tjenerne i barer og til show trods alt fræsede rundt for at få så meget gevinst som muligt af de 18 procent, står de nu stille og virker som om de er helt ligeglade. De får jo hverken mere eller mindre i tips – med mindre der skulle være nogle godgørende amerikanere, som lægger pænt beløb oveni,” fortæller en meget erfaren krydstogtrejseleder mig.
Det kan blive værre endnu. Skibene fra Royal Caribbean Cruise Line, som Azamara, Celebrity, og skibe fra Princess, Holland-America og formentlig flere, følger bestemmelserne om 18- 25 procent tillæg i moms, hvis de udelukkende sejler mellem EU-havne.
De fleste rederier lægger klogelig et besøg i Tyrkiet, Norge, Makedonien, St. Petersborg, Marokko, Tunesien ind i planen for at slippe for EU momsen. Rører man blot en enkelt havn uden for EU, er der ingen moms. Men den bestemmelse er det meget svært at læse nærmere om, før man er ombord.
100 dollar i tips
På all inklusiv skibe, som Norwegian Cruise Line, er drikkepenge beløbet 20 dollar eller cirka 130 kroner om dagen inkluderet.
På et stort luksusskib fra Cunard, på vej over Nordatlanten, betales cirka 75 kroner om dagen i tips og 15 procent på drikkevarer.
Hurtigrutens skibe langs Norges kyst skal følge de norske bestemmelser. Det har også mange danske passagerer smerteligt erfaret. Spørg lige, hvad en flaske vin koster om bord.
De mindre skibe i de luxe klassen som Seabourn og Sea Dream er alt inklusive fra champagne og meget andet. Der betales ikke drikkepenge. Men igen har jeg hørt fra rejseledere, at mange passagerer, især amerikanere, frivilligt lægger en hundreddollar seddel hver, inden de forlader skibet.
De lærer af hinanden
Krydstogtselskaberne har lært af flyselskaberne, som igen har lært af krydstogtselskaberne, med hensyn til at finde erstatninger for de lavere billetpriser.
Flyselskaberne har dog ikke drikkepenge på paletten, men så har de så meget andet. Begge parter dynger nye afgifter på med den ene hånd, og sætter udsalgspriserne ned med den anden.
Snart vil søens folk kæmpe om kap med ”nul drikkepenge”. Det forbliver dog en illusion.
