Atlantic Link laver PR for Silversea

Silversea tilbyder luksus all inclusive cruises verden over. Det er krydstogt på højeste niveau, siger adm. direktør i Atlantic Link, Karin Gert Nielsen, der netop derfor mener, at Silversea passer perfekt ind i Atlantic Links dna.
 
”Vi elsker det lille ekstra, der gør den store forskel. Verden er jo blevet så tilgængelig i dag, hvilket er fantastisk, men det betyder også, at vi skal give de rejsende mere end blot solskin, en bugnende buffet og en kedelig pool.”

”Krydstogt-gæsterne i dag vil vide, hvor de går i havn! De vil have eventyr og fuld valuta for pengene samtidig med, at de kan slappe af og nyde sejladsen med personlig service, forkælelse og følelsen af, at der kræses for dem. Silversea fastholder de mindre skibe, så gæsterne ikke bare får en bedre og mere intim sejlads, de ankommer også til havne, hvor de større skibe ikke kan gå ind”, siger Karin Gert Nielsen.

Skrevet af Flemming Juul