Atter 10-minutters drift til Københavns Lufthavn

Fra den 24. april kører DSB igen til Københavns Lufthavn med 10-minutters intervaller. Passagerer, der rejser fra Københavns Hovedbanegård til Malmö, kan dermed spare 12 minutter, selv om ID-kontrollen opretholdes.

Informationschef i DSB, Tony Bispeskov: ”Siden midten af februar har vi testet systemet, og det er gået tilfredsstillende. Derfor tager vi nu næste skridt for at imødekomme kundernes ønske om flere tog mellem hovedbanegården og lufthavnen, og kortere rejsetid mellem København og Malmó.”

Togene, der starter i Helsingør, kører direkte mellem Københavns Hovedbanegård og lufthavnen uden stop i Ørestad og Tårnby imellem 06.00 og 22.00. Med denne kan passagerer mellem København H og lufthavnen opleve øget frekvens samtidig med, at kunder, der rejser fra København H til Malmó, opnår en tidsbesparelse på 12 minutter.

De tog, der starter i Nivå, vil fortsat betjene Ørestad og Tårnby stationer.

ID-kontrollen har i 2016 kostet omkring 70 millioner kroner i direkte omkostninger. Det er aftalt, at Skånetrafiken betaler halvdelen af udgifterne til DSB.

I det forløbne år har DSB haft 12% færre passagerer på togene over Øresund i forhold til 2015, og det har betydet 2,2 millioner færre passagerer på strækningen.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.