“De tog simpelthen alle vore forseglede taxfree varer fra os, flasker, parfume kosmetik i Amsterdam Lufthavn. Vi var rasende, vi havde jo fulgt alle instrukser. På den måde giver det jo ingen mening, og salg af taxfree varer er ren bondefangeri.”
Sådan skriver en passagerer efter hjemkomsten til Århus fra et krydstogt i Caribien. Familien købte i USA som sædvanligt, og fik varerne leveret ved fingeren i lufthavnen. Da de skulle videre fra Amsterdam til Billund, blev alle varerne konfiskeret.
Det samme sker i Københavns Lufthavn ved ankomst fra USA og viderejse til anden skandinavisk lufthavn.
“Vi må konstatere, at ordningen ikke fungerer for rejse til og fra USA ved viderejse. Der er ingen problemer med direkte ruter. Problemet bliver nu taget op i de forhandlinger, der pågår om en vurdering af sikkerhedsbestemmelserne mellem EU og USA, men hvornår der er et resultat, kan jeg ikke siger noget om.
Den oprindelige ordning med plastposer og flydende væsker skal tages op igen efter et halvt år,” siger informationschef Thorbjørn Ancker (foto) fra Statens Luftfartsvæsen.
For at undgå misforståelser kan man ikke medtage taxfree varer fra tredje lande, hvis man skal flyve videre i EU. Det gælder for eksempel fra Bangkok til København og videre til skandinavisk lufthavn.
Tagget med: Københavns Lufthavn

STANDBY.DK Nyt om rejser

