Lille fyringsrunde i stort rejsebureau

”Min nøgleperson,” sagde Profil Rejsers daværende ejer og adm. direktør, Jahn Schapiro, om salgschefen i bureauet indtil denne uge, Frederik Wagner (foto).



I denne uge opsagde Profil Rejser udover Frederik Wagner også Jahn Schapiros datter, dtp’eren Spritt Shapiro, samt Chris Alban Hansen, Profil Rejsers webmaster, copywriter og presseansvarlige.



Trioen menes at være blandt bureauets højest betalte.



Frederik Wagner, der har en HD i afsætning, kom i 2006 til Profil Rejser fra Kilroy Travel, hvor han var international produktionschef og on-line salgschef.



I november sidste år fyrede Profil Rejser 10 ud af 64 medarbejdere – tallet er siden skrumpet ned til 50.



Profil Rejser er en tre-i-en virksomhed; direkte salg til kunderne udgør ca. halvdelen af den over 300 mio. kr. årlige omsætning, 40 % kommer fra billetudsteder for ikke IATA-rejsebureauer, de sidste 10 % fra andre bureauers salg af Profils produkter som turoperatør.



Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra Profil Rejsers adm. direktør, Peter Rasmussen.



Ved en beklagelig redaktionel fejl er fredagens nyhedsbrev udstyret med forkert foto. Fotoet til historien her på hjemmesiden er nu det rigtige, af Frederik Wagner.



HB

Skrevet af