Startskuddet til premieren med verdens største krydstogtskib

12. december 2009 sejler verdens suverænt største krydstogtskib, Oasis of The Seas, ud på sin jomfrusejlads fra Fort Lauderdale i Florida til St. Thomas, St. Marten og Bahamas på en uges krydstogt med al mulig opmærksomhed undervejs.



Allerede i eftermiddag kl. 14 kan de mest trofaste stamkunder med diamantkort (flest rejser med Royal Caribbean Cruise Line) bestille plads. Næste torsdag kan de resterende med bonuskortet Crown & Anchor få chancen. Fra 3. september er der åbent for salg til alle gennem rejsebureauer og rederiet.



Skibet har plads 5.400 passagerer og er 360 meter lang og vejer 220.000 bruttotons, 40 procent større end noget andet krydstogtskib i dag.



Inden det går løs i Caribien, skal vidunderet dog lige under Storebæltsbroen på vej fra værftet i Finland til New York.

Skrevet af