Situationen er alvorlig for Varig

Ingen benægter, at det brasilianske Star Alliance-medlem, Varig, er trængt. Når først et af selskabets fly tilbageholdes i en lufthavn i New York, fordi der ikke er betalt afdrag, kan situationen ikke forklares tydeligere.

Og så var der endda rygter i går om, at også et andet fly fra tilbageholdt i Miami. Til gengæld kom der ikke flere meldinger fra USA i går, måske fordi det var helligdag.



“Varigs situation er alvorlig, men her i Rio er det fortsat en tro på, at kreditorerne og Varigs ledelse finder en salomonisk løsning,” siger Hans Jørgen Elnæs, Varigs generalagent i Skandinavien til Take Off.



“17 selskaber er interesseret i at byde på hele Varig, eller blot en del af flyselskabet. Omkring betalingsproblemet til leasingselskaberne er der møde i New York 31. maj.



Hvor det bærer hen ved jeg ikke, men for passagererne skulle der ikke være nogen risici. Varig har hos IATA stillet en garanti på 53 mio. dollars, hvis det værste skulle ske,” slutter Hans Jørgen Elnæs.

Skrevet af