Mystikken breder sig om paskrav til nordmænd

Indtil videre skal 2.000 nordmænd fortsat have deres pas med for at komme til Danmark med det store krydstogtskib Jewel of The Seas i maj. I følge Royal Caribbean Crusie Line i Oslo – der er lige så overrasket som de fleste andre – er kravet kommet fra den danske agent, TR Shipping, med oplysning om, at det et krav fra Danish Imigaration Service.



Nu har nordmændene rent faktisk ikke tænkt sig at blive i Danmark, i lighed med deres landsmænd, som drager på turen med DFDS. De tager faktisk tilbage igen med det samme skib, som kun kræver legitimationspapirer til turen. Efter samme regler som med et fly.



Forelagt sagen i Justitsministeriet ud fra den betragtning, at det kunne være politiets krav, meddeler ministeriet efter at have undersøgt sagen, “at man ikke umiddelbart har hørt om den.”



Anders Nødskov fra TR Shipping siger til Take Off: “Jeg vil ikke udtale mig om beslutningen og kravet om pas. Jeg gør bare, hvad jeg har fået besked på.”



“Er der nogen, der har beordret dig til ikke at udtale dig ?”



“Jeg har ikke mere at sige.”



Derefter har vi spurgt Integrationsministeriet, som anbefalede os at gå videre til Udlændingestyrelsen. Det var ved redaktionens slutning ikke muligt at få kontakt med denne sidste instans for at finde ud af, hvem der mener, at det er farligt, at nordmænd besøger Danmark uden pas.

-ejv


Skrevet af